Gennemse Forfatter

Lykke Jensen

VIDENSKABSFOREDRAG I BIS’KOPPEN

VIDENSKABSFOREDRAG I BIS’KOPPEN TIRSDAG 26. SEPTEMBER KL. 19.00
Kan fortidens DNA hjælpe os i fremtiden? ved DNA-forsker Eske Willerslev
Hvorfor ser vi mennesker forskellige ud? Hvorfor lider nogle befolkningsgrupper oftere af nogle sygdomme end andre befolkningsgrupper? Og hvad kan vi forvente at konsekvenserne af de globale klimaforandringer bliver? Disse spørgsmål, og mange andre, kan fortidens DNA hjælpe med at give svar på.
I dette foredrag vil Eske Willerslev tage os på en rejse tilbage i tiden. Han vil fortælle os hvordan nutidens europæere blev dannet, hvornår nutidens danske forfædre kom til landet, hvorfor de store istidsdyr forsvandt og hvordan Grønland så ud for 2 millioner år siden.
Der er offentlig og gratis adgang. Drikkevarer kan købes.

Chaplinklubben

Så er det ved at være tid for første film i Chaplinklubben i denne sæson.

Mandag den 25. september klokken 19.30 vises filmen: Death at the Funeral, som er en afsindig sjov film om en dysfunktionel familie, som samles for at sørge over deres patriarks bortgang. Daniels far er lige død og det eneste han vil, er at gennemføre begravelsen, som planlagt, men det er ikke nemt med en tosset familie.
Filmen bliver vist i Biskoppen, hvor der er åbent fra kl 19.00 og mulighed for køb af øl, vin eller sodavand.
 
Prisen for 3 film i filmklubben er 60 kr – og alle er velkomne – I dukker bare op.
 
På gensyn – filmudvalget

Musik i BIS’koppen og Forsamlingshuset

TONER FRA FILMEN
Onsd. 20.sept. kl 19.30 i BIS’koppen
Fred. 22.sept. kl 19.30 i BIS’koppen
Sønd. 24.sept. kl 15.00 i Forsamlingshuset
Danske filmmelodier af komponister som Kaj Normann Andersen, Sven Gyldmark, Bent Fabricius Bjerre, Kim Larsen, Anne Linnet, Katrine Muff m.fl.
Solister: Margit Pedersen, Kia Ambus, Peter Gintberg
Musik: Peter Olsen, Finn Molsted, Frank Guldagger
+ medsyngende publikum
Entre + drink: 100kr (betales ved indgang)
Forudbestilling af billetter kan foretages fra 10.september.
Se lister ophængt i Brugsen ved indgang til personaleafdelingen

Offentlige videnskabsforedrag i BIS’koppen

EFTERÅRETS FØRSTE VIDENSKABSFOREDRAG I BIS’KOPPEN TIRSDAG 19. SEPTEMBER KL. 19.00
Saving our insects by biologist Dave Goulson and journalist Kjeld Hansen
Vores insekter er i kraftig tilbagegang. Hør i dette foredrag om de mange årsager hertil og hvordan vi kan rette op på det. Fx ved at ændre den måde hvorpå vi dyrker vores fødevarer, ved at give naturen mere plads og dynamik i naturområder og ved at gøre grønne, bynære områder – inkl. vores private haver – til oaser for liv.
I foredraget vil du først høre den britiske professor i biologi Dave Goulson som, blandt andet med afsæt i sin populærvidenskabelige bog ’Silent Earth’, vil berette om insekternes altafgørende betydning for selve livet på Jorden. Bemærk, at denne del af foredraget er på engelsk.
Derefter vil den danske miljøjournalist Kjeld Hansen sætte emnet i dansk perspektiv. Kjeld Hansen har bearbejdet og oversat Dave Goulsons bog til dansk under titlen ’Den tavse klode – Sådan forhindrer vi insekternes undergang’.
Der er offentlig og gratis adgang. Drikkevarer kan købes.

Menneskeliv og tro hos Grundtvig – Studiekreds i BIS’koppen

 

Menneskeliv og tro hos Grundtvig Studiekreds i Bis’koppen i Bisserup efteråret 2023 Vi starter onsdag den 13. september kl. 19:00 og derefter følgende 7 onsdage: 27. september, 11. oktober, 25. oktober, 8. november, 22. november, 6. december, 20. december.

Grundtvig var præst, digter, pædagog, historiker og politiker. Hans tanker om folkelighed, religiøs tro, samfundsliv og nationalitet har fået afgørende betydning for dansk åndsliv, politisk kultur, folkeoplysning, kirkeliv og tro.

Grundbog: A. M. Allchin: Grundtvigs Kristendom – Menneskeliv og Gudstjeneste. Forfatteren er engelsk præst og teolog. Han gæstede Danmark allerede som skoledreng og blev dybt optaget af Grundtvig.

Grundtvig hører iflg. Allchin: “til vor og verdens nutid og fremtid”. Vi låner et læsesæt af bogen på biblioteket. Tilmelding til pastor Thomas Hansen på sms: 60 54 52 71 eller mail: thha6@live.com