| |
Der er nu gået 2 år, siden den lokale kunstgruppe ” Valodia” i Bisserup havde sin første udstilling.
Søndag d. 8. jan. 2012 kl. 14-16 ”ferniserer” de 12 medlemmer for tredje gang i Forsamlingshuset. Mange har i den senere tid spurgt til, hvornår ”Valodia” igen havde noget at vise frem. Det har de så nu. Siden sidst har gruppen deltaget i en række kurser bl.a. med portrætmaling, som nok vil være en fremtrædende del af ophænget denne gang. Nyt er et antal meget smukke krukker, som kun vil kunne ses på ferniseringsdagen. Gruppens 11 kvinder plus 1 mand har holdt formøde d. 7. dec., hvor hvert medlem medbragte, hvad de havde lavet siden sidste ophæng. Det var ikke så lidt, både hvad angår antal og kvalitet, så der bliver ingen problemer med at skabe en fin udstilling.
De 12 medlemmer er: Jette Elverdam, Ingelise Hansen, Lisbeth Fennestad, Iben Ferdinandy, Tove Borello, Brigitt Breum, Gitte Wartou, Eva Bagger, Lisbet Schousboe, Bente Larsen, Vivi Guldagger og Ole Nielsen. |
|