Home > Lokalhistorie > Huse i Bisserup > Bisserup Havnevej 43

Bisserup Havnevej 43

Matr. nr. 36f

Byhus uden jord. Ifølge registranten bygget omkring 1880.Huset er opført i bindingsværk og – usædvanligt for Bisserup – med tegltag

1. Fisker Lars Jensen (1852–1932) og hans kone Anne Sofie Christiansen (1862–1941), der var datter af fiskehandler Christian Jensen og barnebarn af væver Jens Christiansen, ejede huset og har højst sandsynligt også bygget det. Lars Jensen kom til Bisserup i 1881, og de blev gift i 1885.

Lars Jensens og Anne Sofies søn Johs. Jensen (1890 – 1961) blev gift i 1914, og han og hans kone Ingeborg boede i huset fra de blev gift og indtil 1935.

Johs. Jensen købte grunden af godset i 1926.

Johannes Jensen var livet igennem meget foretagsom. Købte allerede som 17-årig en båd sammen med fætteren Martin Christiansen, men han blev ikke fisker, fordi han blev søsyg, når han kom ud at sejle med båden.

Fra 1912 var han fiskeeksportør.

Han anskaffede Bisserups første lastbil omkring 1920.

Han var formand for Fiskeriforeningen for Bisserup og Glænø 1916–1924 og igen 1933– 1935.

I 1935 byggede han sammen med svogeren Henrik Burmann (gift med Johannes’ søster Mary) hotellet, Bisserup Havnevej 67, hvor Johs. Jensen flyttede ind i lejligheden på første sal.

Han anskaffede Bisserups første lastbil omkring 1920 og kørte bl. a. ud med grøntsager fra gartneriet på Holsteinborg, og da han under besættelsen havde stærke sympatier for tyskerne, fik han tilnavnet “Gemüs”–Johannes.

1935/36 boede datteren Jenny med sin mand og datteren Doris i huset.

Gyda og Viggo Faber, der var blevet gift i 1937, boede til leje.

2. I 1960erne købte Hanne Torlunds bror huset. Da Hanne Torlund blev gift overtog hun og hendes mand huset. Hun havde i en periode antikbutik i huset.

Johs Jensen i lastbilen med tjæretønder til fiskerne

 

2014
År?
Ung Johannes Jensen med sydvest
Tegning fra julefrisen af Mads Stage 1974