Home > Lokalhistorie > Huse i Bisserup > Lodsstien 11

Lodsstien 11

Matr. 1d

Hus fra 1835 i forbindelse med senere nedrevet kornmagasin.
Tofamilieshus fra 1898.
Fiskeriudsalg fra ca. 1970.

Matriklen er en del af den tidligere matrikel, matr. 1b, hvor de to købmænd, J. Ph. Ree fra Randers, og H. H. Schou fra Slagelse i 1835 havde opført kornmagasinet, “Bisserup Magasin”, samt et hus til opsynsmanden øst herfor. Magasinet blev tilbagekøbt af grevskabet i 1895 og revet ned i 1901.

Matrikel 1d omfatter i dag både opsynsmandens hus med udhus og et nyere tofamilieshus i røde mursten fra 1898. I dag gulkalket.

Begge huse uden jord.

På matriklen lå der desuden fra ca. 1825 en kalkovn. Hvis den er fra 1825 er den sandsynligvis etableret af Holsteinborg. Måske som led i de industriforetagender grev F. A. Holstein tog initiativ til.

Huset fra 1835, senere kaldet “Dukkehuset”, og kalkovnen

1. Den første beboer i huset var Niels Madsen og hans familie. Senere flyttede Hans Christensen ind. Han var født i Bisserup i 1830. Søn af fisker Christen Larsen, Bisserup Byvej 15. Hans Christensen blev udlært smed og arbejdede som smedesvend i Sørbymagle, indtil han vendte tilbage til Bisserup i 1861. Her arbejdede han som fisker og kalkbrænder. Omkring 1890 flyttede han til Bisserup Havnevej 83. Her indrettede han en bolig i den sydlige del af grevskabets kornmagasin.

2. 1886 havde murermester Stæhr, Tornemark, købt matriklen af købmand Philip Schou, Slagelse, ejer af købmandsgården på Bisserup Havnevej, også revet ned i 1901. Stæhr blev boende i Tornemark, hvor han ejede et hus.

3. I 1893 solgte Stæhr til fisker Frederik Jørgen Jensen, som lejede “dukkehuset” ud til smed N. P. Christensen. Sønnen “Smede Peter” blev født i “dukkehuset” i 1894. Smedien var i det nuværende køkken i huset. Hestene blev skoet i udhuset. I 1901 var smeden flyttet til Bisserup Byvej, og Peter Burmann og hans kone Louise, der blev gift i 1890, boede i en periode til leje i “dukkehuset”, men om det var før eller efter smeden, kan jeg ikke se.

Fra 1920 til ca. 1930 lejede fisker Johs. Cornelius Hansen og hans kone Anna “dukkehuset”.

Fra 1943 til midt i 1950erne lejede fisker Hugo Dahl med familie “dukkehuset”. Hugo Dahl var medhjælper hos Peter og Herman Nielsen. Han blev i 1943 gift med en datter af Hans Christiansen

Stæhr beholdt kalkovnen og havde den endnu i 1900.

Tofamilieshuset

Frederik Jørgen Jensen, Voldstien 20, fik huset bygget. Har murermester Stæhr mon bygget det? Han havde i 1886 bygget andelsmejeriet i Tjæreby.

I 1900 forærede Frederik Jørgen Jensen matr. 1d omfattende begge huse til sine to sønner, Johannes og Jens Cornelius Jensen.

I 1905 blev Johannes Jensen eneejer.

I 1925 overtog hans tre sønner, Simon, Valdemar og Jens Jensen ejendommen.

Simon og Valdemar Jensen boede i de to lejligheder i rødstenshuset med deres familier. På 1. salen bødede de garn. Jens Jensen boede sammen med forældrene på ejendommen Voldstien 20. Da Jens blev gift med Emma i 1932 fik de deres hjem på Voldstien 20. Jens’ mor, Kamilla Jensen, var død samme år, og hans far giftede sig igen i 1934 med Maren Bodil Andrea Nielsen og flyttede til Venslev, hvor han døde i 1936.

I 1935 udstykkedes en parcel fra nabogrunden 1a, og her byggede Valdemar Jensen sig et hus, Lodsstien 5. Simon Jensen blev boende Lodsstien 11. Hans søn Jens Peter blev født i huset i 1935 og har boet der lige siden. Den anden lejlighed bliver lejet ud. De to lejligheder er blevet udvidet med første salen.

 

 

2013
“Dukkehuset”
Murermester Stæhr på kalkovnen.
Kalkbrænding er sæsonarbejde. Stenene som ses på billedet blev gravet op i løbet af vinteren og brændtes så om foråret. Højst sandsynligt sejlet til Bisserup fra kalkbruddet i Faxe. Arbejdsprocessen med kalkbrændingen fremgår af et lille skilt ved den bevarede kalkovn i Ballen på Samsø, som her citeres:
”Først blev den rå kalk hugget i stykker til håndsten , derefter blev den kørt ind i ovnen. Det første lag var store stykker kalksten og derpå et lag kul, så et lag kalk skiftevis til den blev fyldt til tops. Dernæst blev indgangen muret til, og nu var den klar til at fyre op nede ved fyrdøren med lidt halm og træ. Der blev nu fyret med kul i ca. 3½ døgn for hver halve time; når så ilden stod op af skorstenen var kalken ved at være brændt igennem. Fyret blev slukket og kalken stod nu et døgn til afkøling. Nu blev der sendt bud til murermesteren, at kalken var færdig til brug.” En brænding tog 5–6 dage. Når de brændte sten blev tilsat sand og vand, fik man mørtel til byggeri.
I en artikel fra Næstved Tidende 1898 med en beskrivelse af Bisserup, står der, at “I havnen ses nu – fraset et skib engang imellem med kalk til kalkovnen – kun fiskernes både….