Browse Måned

maj 2018

Toilet ved stranden

Nu går Slagelse Kommune i gang med at istandsætte toiletterne på Stranden/ved legepladsen.
Først ryddes alt det indvendige, og der ordnes kloaker, derefter bygges der nye vægge op.
Der bliver et handicaptoilet, et almindeligt toilet og en udendørs bruser. Jeg har vedhæftet en skitse, så du kan forestille dig, hvordan det kommer til at se ud.
Der bliver også lavet ny udendørsbelægning og bygget et nyt plankeværk, der afskærmer bruseren, men dog således at der er åbnet lidt mere op for bygningen.
Der bliver sat et informationsskilt op, der henviser til toilettet ved forsamlingshuset.
Arbejdet forventes færdigt 1. juni.
Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg sidder i Bisserup Byting, hvor mit ansvarsområde er at være kontaktperson til Slagelse Kommune. Kirsten Møldrup
Mine kontaktoplysninger findes i vores fælles mailkatalog på
www.Bisserup.dk

Grillhytte på multibanen

Så sker der igen noget på Multibanen. Bisserup Tennisklub har opført en grillhytte. Efter ansøgning har Brand af 1848 Fond bevilliget 15.000 kr til hytten, og resten af udgifterne deles mellem Tennisklubben og Bytinget.

HYTTEN ER NATURLIGVIS TIL FRI AFBENYTTELSE FOR ALLE I BYEN.

Nu håber vi så bare på mange lune aftener, hvor hytten kan komme i brug, og de opstillede skraldespande gør det jo nemt at efterlade hytten pæn og ryddelig, når man har hygget færdig Altså – er familien stor, eller skal du måske holde børnefødselsdag, så er her endnu et godt tilbud i vores lille by. Alice Jelen