Bisserup og DOF‑annonceret fugletur til Vestsjælland og , Glænø

 den 09.august 2026. Af: Allan Øster Steensen.

Søndag formiddag i solrigt vejr bød turleder Ulla Andreassen velkommen til os ti fremmødt deltagere på Glænø vendeplads. Med en fin introduktion til dagens indhold begav vi os ud for at opleve fuglelivet langs den godt 2 km lange Stenfed, Glænøs smalle tange med bredt udsigt til Holsteinborg Nor, havet ud for Bisserup Red og ude for enden øen Glænø Østerfed, et lavtliggende område med strandeng og vildtreservat.

Til info: Stenfed og øen Glænø Østerfed adskilles af en smal rende, der sikrer vandudskiftningen mellem Holsteinborg Nor og Bisserup Red.

Fugleliv langs Stenfed

Halvvejs ude på tangen blev vi mødt af aktive engpibere og overflyvende skarver, mens udsatte får betragtede os nysgerrigt på afstand. I Holsteinborg Nor rastede omkring 50 grågæs, enkelte skarver luftede deres våde vinger, og i baggrunden lå et stort antal knopsvaner spredt over vandspejlet.

Ormø, den lille skarvø i Holsteinborg Nor sad en havørn og holdt øje med omgivelserne, mens omkring 140 skarver hvilede i øens udgåede træer. Ude på havet ved Bisserup Red sås enkelte edderfugle og flere overflyvende skarver.

Ved øen Glænø Østerfed:

Ved turens endepunkt overfor Østerfed oplevede vi et rigt fugleliv med fouragerende mudderklire, hvidklire, almindelig ryle, stære og edderfugle. Over os passerede store flokke af stære og fjordterner, et imponerende syn der satte stemningen højt.

Dagens højdepunkt:

På tilbagevejen mod vendepladsen kom turens største oplevelse: En fouragerende sandløber i strandkanten — en art som både Ulla og undertegnede har søgt efter gennem flere år på fugleture rundt i landet. Begejstringen var stor hos os.

Med en venlig afsked gik turen herefter tilbage mod vores hjemegn.

Tak til turleder Ulla Andreassen for en dejlig fugletur til skønne Glænø.

Turens største højdepunkter:

  • Fouragerende sandløber på Stenfed, Glænø.
  • 33 overflyvende fjordterner.
  • Enestående natur ved Stenfed, Holsteinborg Nor, Bisserup Havn og havet ud for Bisserup Red.

Dagens 17 fuglearter:

Almindelig ryle, bysvale, edderfugl, engpiber, fiskehejre, fjordterne, grønirisk, grågås, havørn, hvidklire, knopsvane, mudderklire, sandløber, skarv, spurvehøg, stær, sølvmåge.

Observeret på følgende lokaliteter:

  • Grønholt Klinteskov: Grønirisk.
  • Stenfed, Glænø: Bysvale, engpiber, sandløber, skarv, stær.
  • Holsteinborg Nor: Fiskehejre, fjordterne, grågås, knopsvane, skarv, sølvmåge.
  • Ormø: Skarv, havørn.
  • Bisserup Red: Edderfugl, fjordterne, spurveh%C3%B8g.
  • Glænø Østerfed: Almindelig ryle, edderfugl, fiskehejre, hvidklire, mudderklire, stær.

Insekt observeret på Stenfed, Glænø:

En lille jordugle (Agrotis sp.), en natsværmer der lever på åbne, sandede kyster som Stenfed/Glænø.