SHAKESPEARE – foredrag i BIS’koppen

SHAKESPEARE – DET STJÅLNE 1.FOLIO

  • Og da det blev genfundet…..

Onsdag den 29. april kl. 19:30 i Bis’ koppen.

Foredrag ved Birgitte Breuning

 En fortælling om historien om Shakespeares forsvundne skuespil-samling, det såkaldte 1.st Folio, hvordan det blev stjålet fra det gamle universitetsbibliotek i Durham i Nordøst England og genfundet i Washington DC.

                                                                                  William Shakespeare                                                          

Denne aften vil Birgitte fortælle om begivenheden, krydre den med lidt historisk input om både biblioteket og Shakespeare hjulpet af Peter Gintbergs litterære palet og de to renæssance musikere Dorthe og Jens Olsen på hh viola da gamba og lut med dejlige musikstykker og sang fra Shakespeares tid.

Man vil kunne købe vin, kaffe og te inden forestillingen. Der er gratis adgang.

Efter en stor renoveringsindsats er Legepldsen forårsklar

Nu er det forår og vi kan for alvor kaste os ud i brugen af Bisserups “nye” legeplads.

Renoveringen af legepladsen begyndte allerede i foråret 2022. Den gamle legeplads var træt og slidt og alle redskaberne trængte til udskiftning.

Takket være stor velvilje fra forskellige fonde kom de økonomiske midler hurtigt på plads. Men det trak ud med tilladelserne – det er ikke nemt, at få lov til at opføre nyt så tæt på stranden.

Men det lykkedes og sidste sommer kunne vi indvie legepladsen med det store nye legeskib “Havkatten”, nye gynger, renoverede legehuse og sandkasse. Det blev en dejlig dag med kanonsalver, taler og stort ståhej. Mange mennesker var mødt op og vi havde en virkelig dejlig dag.

Opholdet på legepladsen er yderligere forbedret med nye bord/bænkesæt.

Og med forårets komme skal vi videre med Rødspættestien. Kort over stien og de sidste rødspættepæle er ved at blive sat op og skal forsynes med QR-koder.

Og så håber vi at der er flyttet småfugle ind i nogle af de 50 fuglekasser som er sat op på legepladsen. Byen byggede dem selv, men tak til Slagelse Kommune som leverede træet.

En stor tak til KVIK-puljen, Slagelse Kommune, Plan- og Landdistriktspuljen, EU-Den Lokale Aktionsgruppe, Sundhedslandsby-projektet, dvs. Region Sjælland, Nordeafonden samt Landdistrikternes Fællesråd, Vilcon Hotel- og  Konferencegaard, der alle har ydet økonomisk støtte til byens nye legeplads og Rødspættestien.

Og ikke mindst tak til alle de mange frivillige, der har lagt en stor arbejdsindsats i projektet.

Annette Mejlstrup

Fugletur i Bisserup

🐦 Storstrøm, Næstved, Bjørnebæk Sø – 12. april 2026
Bisserup annonceret fugletur kl. 10:00 med Ulla Andreassen, Bisserup.

Søndag kl. 10.00 mødte turleder Ulla Andreassen og jeg to friske deltagere, Anne‑Li og Morten, på P‑pladsen ved Kristiansholm Plantage. Regnen silede ned, men humøret var højt fra første minut.

🌲 Gennem Kristiansholm Plantage
Turen begyndte gennem plantagen, hvor fuglelivet var beskedent – et par Musvitter stod for underholdningen. Det gav til gengæld plads til gode, hyggelige samtaler på vejen mod dagens mål: Bjørnebæk Sø.

🦆 Ved Bjørnebæk Sø
Ved ankomsten ændrede stemningen sig hurtigt fra rolig vandring til travl aktivitet. Søen bød på et imponerende rigt fugleliv – både på vandet, på land og i luften. Kikkerterne kom på overarbejde, og vi nød hvert minut.

Efter en dejlig fuglekik gik turen tilbage gennem plantagen, hvor vi rundede af med en varm kop kaffe og en lille evaluering. Enigheden var klar: Ulla annoncerer snart en ny fugletur til Bjørnebæk Sø.

📸 Eftertanker:
Mine fotos fra søen afslørede, at vi i alt havde 41 arter på en regnvåd dag – virkelig flot!

Højdepunkter:
Bjergand – tydelig med sin brede hvide bræmme over næseroden.
Spidsand – tre flotte fugle med deres karakteristiske lange haler.
Storspove – hele 38 fugle sås overflyvende flere gange.
Havørn – rastende på den lille ø i søen; vi opdagede den først på afstand.
Skeand – et par, årets første for os.
Gulspurv – sang sin velkendte strofe: 1-2-3-4-5-6-syv…
Huldue – overflyvende søen.

📋 Arter observeret (41 i alt):
Bjergand, Blishøne, Blåmejse, Bogfinke, Brushane, Fasan, Fiskehejre, Gransanger, Gravand, Gråand, Grågås, Gulspurv, Havørn, Huldue, Hvid Vipstjert, Hvinand, Hættemåge, Jernspurv, Klyde, Knarand, Knopsvane, Gråkrage, Krikand, Musvit, Pibeand, Rødben, Rødhals, Skarv, Skeand, Spidsand, Stormmåge, Storspove, Strandskade, Stær, Sumpmejse, Svartbag, Sølvmåge, Taffeland, Toppet Lappedykker, Troldand, Vibe.

Ulla Andreassen

 

Strandrensning

Strandrensning

Bisserup Strand, by og skove

Samtidig med strandrensningen udfører legepladsgruppen – og dem der gerne vil være med – nødvendige reparationer på legepladsen.

Vi mødes på Legepladsen på Voldstien

Bagefter er der pølser med brød, øl og vand

Arrangør: Bisserup Byting i samarbejde med

Danmarks Naturfredningsforening og

Slagelse Kommune

Søndag den 19. april 2026 kl. 10.00 – 12.00

 

Braand i Bisserup

Desværre brændte huset på Bisserup Havnevej 58 lørdag d. 4. april 2026

Du kan her læse husets historie som sammen med mange af Bisserups huse ligger på Bissserup.dk

Foto: Dan Säll

”Fugletur”

Søndag den 12. april kl. 10.00 tilbyder vi igen fugletur.

Vi mødes på parkeringspladsen lige før Kristiansholm Plantage og går gennem skoven til Bjørnebæk Sø.
Tag gerne en kop kaffe med til afslutning på turen.

Ulla Andreassen. Kærvej 14 Bisserup.

Nu kan du få leveret og aflevere dine biblioteksbøger i BIS’koppen

Det i det seneste nummer af Bytingsbladet nævnte biblioteksservicepunkt i BIS’koppen er nu
aktivt. Dette betyder, at man i stedet for at skulle køre til et bibliotek i Slagelse Kommune for at
låne og aflevere bøger, nu kan reservere bøger til afhentning i BIS’koppen, ligesom bøgerne kan
afleveres samme sted (der er sat en reol til reserverede bøger og kasse til afleverede bøger i
BIS’koppen).
Lån of aflevering fungerer via appen ”Biblioteket” på din mobiltelefon (bøger vil også om kort tid
kunne bestilles via siden https://bibliotek.dk/ ).
Sidste frist for bestilling er tirsdag inden kl. 8. Hvis bogen er hjemme i Slagelse, vil det blive leveret
ved førstkommende levering. Bøger leveres til BIS’koppen torsdage og vil normalt være til
rådighed efter kl. 1400.
Bemærk, at kun bøger man selv har lånt, kan afleveres i BIS’koppen.
Der vil blive mulighed for hjælp til at installere og bruge appen, hvis nogen skulle ønske dette.
Dette kan ske tirsdag 24/3 og torsdag 26/3 mellem 14 og 15 i BIS’koppen.
En kort vejledning i opsætning af telefon og appen ”Biblioteket” findes her på Bisserups
hjemmeside.
Evt. spørgsmål kan rettes til Kim Marker (5194 6238).

Foredrag i  Torsdagsklubben 

 

Torsdag d. 26. marts kl. 14-16
med Peter Borberg
Forfatter og foredragsholder

Foredraget Storm P., humoren og den tredje alder er historien om en af vores største kulturpersonligheder nogensinde. En mand, der drømte om at blive forløst i både kunsten og kærligheden. En sjælden sammensat kunstner, der gik fra at være dagsaktuel satiriker og til at blive nostalgisk humorist, og som på sine velbjergede dage kendte både til berømmelsen og ensomheden.

Alle er velkomne, ikke medlemmer 50 kr.

Husk at medbringe kaffekurv