Fernisering i Forsamlingshuset søndag d. 11 september

Sorø-kunstneren Julia Kiy udstiller akvareller i Bisserup Forsamlingshus i perioden 11. september – 29. oktober med fernisering søndag den 11. september, kl. 14-16, hvor alle er velkomne. Hendes stil er udpræget naturalistisk og motiverne samler sig omkring forskellige temaer – eksempelvis ensomhed, træer, haven, Danmark rundt og en verden udenfor. Hun er især inspireret af den smukke natur i og omkring Sorø. Desuden males portrætter hovedsagelig som oliemalerier. Julia udstiller løbende sine farverige akvareller rundt om på Sjælland. Kunstneren vil selv være til stede ved ferniseringen, hvor der som altid vil blive budt på en forfriskning og trukket lod om et kunstværk.