Bisserup annonceret fugletur til Bjørnebæk Sø med turleder Ulla Andreassen
Her på en solrig søndag klokken 10:00 bød Ulla velkommen til 15 glade fuglekikkere på parkeringspladsen foran Kristiansholm Plantage. Efter en kort introduktion til dagens oplevelse gik turen i godt trav gennem plantagen mod Bjørnebæk Sø.
Undervejs bød Kristiansholm Plantage på skønne fuglestemmer fra 10 arter: Bogfinke, gransanger, gråspurv, havesanger, munk, rødhals, rødstjert, sangdrossel, sumpmejse og tornsanger.
Særligt munken fangede flere deltageres opmærksomhed med sin kraftige og klare sang.
Vel fremme ved Bjørnebæk Sø blev vi som det første mødt herligt af en fouragerende fiskehejre, der stod tæt på i udløbet mod Karrebæksminde Bugt.
Alt i alt blandt turens højdepunkter, der fik ekstra gang i kikkerterne, var: – den førnævnte fiskehejre i å‑løbet, to tornsangere, en rødstjert og to hvid vipstjert nedenfor fugletårnet samt en fouragerende fjordterne over søen.
Samlet antal arter af fugle som observeres i Bjørnebæk Sø var flotte – 36 styk.
Heriblandt: allike, blåmejse, bogfinke, bysvale, fiskehejre, fjordterne, gransanger, gravand, gråand, grågås, hvid vipstjert, hættemåge, klyde, knarand, knopsvane, gråkrage, munk, musvit, rødhals, rørspurv, skarv, skeand, skægmejse, solsort, stillits, strandskade, stær, svartbag, toppet lappedykker, toppet skallesluger, tornsanger, troldand, tårnfalk og vibe.
Som så ofte før viste Bjørnebæk Sø sig som et område med et mangfoldigt og levende fugleliv — både kendte arter og nye oplevelser.
Fra turleder Ulla Andreassen skal der lyde en stor tak til alle fremmødte.
På gensyn ved næste tur som meldes ud på Bytingets hjemmeside, Bytingets facebookside, i brugsen udvendige ophæng og muligt i Biskoppen.

