Gennemse Kategori

Generelt

OBS!!

Loppeladen på Bisserup Byvej 42

Som alle sikkert har bemærket, har der været en del uro omkring laden, hvor vi plejer at samle lopper til Bytingets årlige loppemarked.
I de seneste måneder har det ikke været muligt at komme ind i laden, og da der ikke er udsigt til, at situationen umiddelbart kan løses, har Bytingets arbejdsudvalg besluttet, at opsige lejemålet på laden.

Det betyder, at vi ikke p.t. har nogen steder at gøre af byens lopper!!

Vi arbejder på at finde en anden løsning – og modtager gerne gode ideer.

Vi ønsker stadig at kunne afholde et loppemarked næste sommer – både fordi det giver et meget væsentligt tilskud til Bytingets økonomi, og fordi det plejer at være en festlig og hyggelig dag for både bisseruppere og mange folk udefra.

Derfor vil vi bede om, at man foreløbigt gemmer sine gode lopper derhjemme i carporten, på loftet eller hvor man nu kan finde plads. Vi får brug for dem, men kan altså ikke lige nu tilbyde opbevaring.

På arbejdsudvalgets vegne

Alice Jelen

Argentinsk tangokoncert i Bisserup

Fredag den 13. september kl. 19:30 danner Bisserup Forsamlingshus rammen om en koncert, tangoshow og milonga (tangobal) med den argentinske tangoduo Jungman Sancho (lyt til duoen på hjemmesiden: jungmansancho.com) og danserne Mariano & Bjørg.

Kl. 16:30 – 17:30 er der mulighed for at blive introduceret til denne sensuelle dans og kl. 17:45 – 19:00 tilbydes en danse-workshop for øvede.
Om aftenen er det musikken, der er i fokus, så du behøver ikke at kunne danse tango for at deltage! Der bliver i løbet af aftenen mulighed for at smage argentinsk snack (empanadas) og vin. Billetter skal bestilles på hjemmesiden livlaeringoglidenskab.dk.
’Tango i Bisserup’ arrangeres af Institut for Liv, Læring & Lidenskab, som til daglig bestyres af ’forstanderinden’ Bjørg Johansen fra Stenbæksholm. Ud over at tilbyde danseundervisning i København, har Bjørg igennem en årrække arrangeret tangorejser til Buenos Aires (tangohoejskole.dk). Så hvis du har fået blod på tanden, er der rige muligheder for at fortsætte dansen. Hvis du har spørgsmål til selve arrangementet er du velkommen til at kontakte Bjørg på telefon 60199217.

Tango i Bisserup Forsamlingshus

Argentinsk tango i verdensklasse spiller i Bisserup Forsamlingshus.

Oplev Jungman & Sancho Tango duo spille koncert og til dans d. 13. september.

Om eftermiddagen er der en workshop, som introducerer dansen for nybegyndere. Ingen forudsætninger er nødvendige, men tilmelding med partner er nødvendig.

Under koncerten vil den argentinske gæstelærer Mariano Fernandez Blanco optræde sammen med Bjørg Johansen og derefter er ballet åbent.

Vi serverer empanadas og vin og håber at se en masse musik- og danseglade lokale folk fra Bisserup.

Bestil billetter via hjemmesiden:
http://livlaeringoglidenskab.dk/tango-i-bisserup/

Musik ved havnen 2019

Lidt indtryk fra en helt fantastisk musikfest i Bisserup. Byens musikanter fik hele byen og dens gæster til at synge med, der blev rocket og rullet, spillet og truttet. Solen blev spillet ned på havnen og sluttelig blev dansegulvet fyldt til bristepunktet. Stor tak til musikerne, arrangørerne og deres hjælpere.

Musikprogram: Musik ved Havnen

Musikprogram: Musik ved Havnen i Bisserup lørdag d. 10. August 2019
Ca. Tid: Orkester: Lokalitet:
15.30 Bisharmonikerne
Festpladsen
16.00 N´city Festpladsen
16.00 Viseværterne
Galleri Stalden
16.00 Jeanette & Jakob unplugged Sejlklubben
16.00 Trojahn Quartet Fiskebaren
16.15
Noget f. Børn m. Flemming Fuglsang
Legepladsen
18.00
Knud Strandby og Peer Kofod
Lodskroens Gårdhave
18.40 Højgård Rocks Festpladsen
18.50 Side by Side Fiskebaren
19.00 The Shanties Sejlklubben
20.35
Hornblæserne fra Sandvedgruppen spiller solen ned på
Havnen
21.00 Fuglsangs fest&kester Festpladsen

Musik ved Havnen

Lørdag den 10. august er der igen i år Musik ved Havnen. Lige som sidste år lægges der ud med fællesspil kl. 15:30 fra scenen foran Lodskroen.
Alle der har noget at trutte i eller spille på opfordres til at deltage.
Noderne til de to melodier, der skal spilles kan hentes her:  ”Susanne, Birgitte og Hanne” (F-dur) og ”Haveje” (C-dur).
Det bliver den rene BISharmoni.
Knud Strandby