Home > Lokalhistorie > Huse i Bisserup > Bisserup Byvej 35

Bisserup Byvej 35

Matr. nr. 43

Ca. 1800 husmandshus med jordlod nr. 22 i det nuværende sommerhusområde – Smålandsvejene

1. I 1806 fæstede Hans Jensen fra Vallensved hus og jordlod.

2. Hans Jensen døde i 1828 og herefter fæstede væver Jens Jørgensen hus og jord. Han og hans kone Ane Olsdatter var kendt som dygtige vævere. De var aktive i den gudelige forsamlingsbevægelse.
(En søn, Niels Jørgensen, blev oldefar til Dagny Nielsen, Glænø).
Ane Olsdatter døde i 1848.
I 1855 blev datteren Maren gift med Christian Jensen, søn af væver Jens Christiansen, Bisserup. De flyttede ind i huset hos Jens Jørgensen, som kom på aftægt hos dem. Han døde i 1865.
Maren Jensdatter og Christian Jensens søn, fisker Jens Christiansen, blev i 1885 gift med Jenny Emilie Børgesen, og han og hans familie havde bopæl i huset, indtil han byggede hus på Havnevej (nr. 47) omkring 1909. Hans kone var død i 1905, og hans mor i 1907. Samme år giftede han sig igen med Karen Marie Larsen, og få år senere flyttede familien så til Havnevej.

3. I stedet flyttede Hans Theodor Nielsen og familie ind i huset, hvor de boede til ca. 1930. Jordlodden blev opgivet, og 1925 solgte Holsteinborg den til fisker Johannes Jensen.

4. Ca. 1930 overog fisker Laurits Olsen huset, som han købte af Holsteinborg i 1942.

5. I 1952 købte hans søn Erik Olsen huset.

6. Buhl.

7. I 1975 købte Eva og Thorsteinn Patursson huset. De byggede til mod vest.

8. 1983 Thyra og Søren Kjærsgaard

9. 1986 Birgitte og Per Nielsson

Laurits Olsen kendt som altmuligmand. Som reklame havde han selv forfattet sangen her på siden

 

Hvis det nu dig skulle hænde
At du skulle skære brænde
Og saven den ikke skære kan
Fordi den er tyk i sin tand.Hvis saven ikke kan skære,
Du må til Laurits den bære,
Han filer den så under hvin og klem
Og bringer den til dig igen.Når Olsen har filet saven
Så skærer den hele dagen,
Så blev du tit i sindet let
Og armen den blev ikke træt.

Når ruden er gået i stykker
Og vinden i døren rykker,
Jeg vender og drejer og skærer den
Og trækket forsvinder igen.

Og er det dig blevet en pine,
At bruge din kødmaskine,
Du sende den skal til mig min ven,
Så skærer den kødet igen.

Og pålægget fint helst skal være
Men så må brødkniven skære,
Bring den til mig, det betaler sig
For både dig, og for mig.

Hvis brødmaskinen er sløvet,
Og du derfor er bedrøvet,
Kom kun med den, jeg sliber den
Og skiven bli’r fint glat igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis døre og vinduer forfalder
Og malingen hænger i skaller,
Jeg stryger så let ny maling på,
Sig så, at jeg det gøre må.Og når vi i skovbrynet hygge
I læ af bøgetræers skygge,
Vi frokosten ta’r, ih hvor den sma’r
Og pilsneren også vi har.

Når Hermann barberet vil være
Og kniven den ikke kan skære,
Så har det sket jeg har den hen’t
Og skarp den tilbage er vendt.

Hans Krissen, vor gode skomager, Han godt på pløkkerne tager,
Men det er sket hans kniv var slap,
Bekymring han derfor har haft.

Når jeg så har prøvet at slibe,
Han ret den i læ’ret kan hive
Og glæde han fik på sin skomagerstol,
Og alt blev idyl, og med sol.

Hvis du nu lidt godt mig vil gøre
Så lad din nabo det høre,
Fortæl ham om min fænomenale
kunst,
At jeg så må vinde hans gunst.
Laurits Olsen

Herman er fisker Herman Nielsen
Hans Krisseen er skomager Hans Kristensen, Holsteinborgvej 206 (se dette)
Skomageren døde i 1952, så sangen må være forfattet før det år.

 

 

 

 

 

 

 

 

2011
Hans Nielsens kone Johanne med sønnerne Christian og Carl foran huset ca. 1912