Købmandsgården

Købmandsgården Bisserup Havnevej matr. 36c

Murstenshus i to etager med tre længer der lå mellem Bisserup Havnevej 59 og nuværende Lodskroen.. Bygget 1860 – 1861 af købmand Hecht.

Grunden lejet af Holsteinborg.
Revet ned ca. 1901.

Købmand Hecht var født i København i 1816, udlært hos købmand Schou i Slagelse og havde været handelsbetjent i nogle år samme sted.

H. H. Schou havde i 1826 overtaget sin fars mølle i Slagelse, og samme år begyndte han detailhandel, samtidig med at han opkøbte huder, skind, kobber og tin. Han så mulighederne for en købmand i den voksende kornhandel. I 1835 fik han sammen med købmand Ree fra Randers, senere Hamborg, bygget et stort kornmagasin i Bisserup. Det lå med gavlene i vest og øst mellem Lodsstien 8 og Lodsstien 11 og blev revet ned omkring 1900. Schou havde i 1835 allerede bygget magasiner i Mullerup og Vellerup.

I 1842 fæstede hans handelsbetjent Jens Hecht den nye gæstgivergård i Bisserup (Bisserup Havnevej 66). Hecht var samme år blevet gift med Henriette Pagh, datter af gartner Pagh på Holsteinborg. H. H. Schou var forlover ved brylluppet.

Om Hecht var sin egen herre i Bisserup, om han var H. H. Schous mand på stedet eller om han var ansat af Schou, vides ikke.

Af skibslisterne over skibe hjemmehørende i Karrebæksminde fremgår det imidlertid, at Hecht selv ejede to nye handelsskibe, skonnerten Louise Augusta, bygget 1854 og båden Edvard bygget 1852, så han gjorde i hvert fald efterhånden også selv forretninger. Da Hecht mod tiårets slutning kunne bygge købmandsgården, er det nærliggende at antage, at de to skibe har tjent ham godt.

Hecht byggede købmandsgården samtidig med, at H. H. Schou byggede “slottet” på Slotsalléen i Slagelse. “Slottet” er bygget i røde sten med bånd af gule sten, i to etager med kælder. Også købmandsgården var bygget i to etager af røde sten med gule bånd. Gavlene var udsmykket i norditaliensk middelalder stil, og taget var af skifer. Et for Bisserup helt usædvanligt bygningsværk.

I underetagen var ud mod vest (vejen) butik med bagbutik, gæstestue og kontor, i midten havestue og mod øst køkken, spisekammer, fadebur, mælkekammer, pigekammer og svendekammer.
På første sal var mod vest vestibule, sal, dagligstue, spisestue. Mod øst lå billardstue, tobaksværelse, 3 soveværelser, i midten korridor og latrin!

Indretningen af huset taler sit tydelige sprog om et hus for det bedre borgerskab.

I tilknytning til huset lå 3 længer. som var bygget mellem 1839 og 1854 som udlænger til gæstgiverstedet over for (Nuværende Bisserup Havnevej 66, se denne), som Hecht fæstede i 1839. Nord for huset en længe med gavle i øst og vest. Her var bagehus med skorsten og bageovn, vaskehus, rullestue, to kamre og brændehus. Denne længe blev senere bygget om til beboelse, i dag Bisserup Havnevej 59.

Mod øst en en længe til stald og vogne
Mod syd en længe med pakhus, kammer, rejsestald, lade og lo.
Indkørselsport med murværk.
Det var den søndre længe, der var stald til Bisserup Havnevej 59, og som brændte i 1992.
Herudover var der på grunden lidt øst for hovedhuset et hønsehus og øst for den østre længe et svinehus med latrin

Hecht døde allerede i 1863, kun 47 år gammel, og Philip Schou, søn af H. H. Schou, købte købmandsgården og grunden. Tyve år senere var den indbringende kornhandelsperiode slut, og Philip Schou solgte i 1885 købmandsgården. I 1896 købte Holsteinborg hus og grund. Huset blev lejet ud som badehotel i nogle år, men i 1901 lod greven det rive ned. Stenene blev genbrugt i Rude sygehus. (I dag en del af plejehjemmet på Østervej).

I M. A. Goldschmidt: Fortælling “Tømmerpladsen” ( Fortællinger 1846 ) spiller H. H. Schous virksomhed i Bisserup en lille rolle, idet det hedder om en person….”naar jeg etablerer ham i Bisserup og giver ham Opsynet med mine Magasiner”….

Se Brandforsikring
Branddirektoratet for Øster og Vester Flakkebjerg herreder
Brandtaxationsprotokol for Vester Flakkebjerg herred 1823-1874 E 1856-1872, opslag 118 og 120
Brandtaxationsforretninger for Vester Flakkebjerg herred 1858-1872 I opslag 154

Købmandsgården set fra syd. Midt i billedet ses indkørselsporten og den søndre længe med pakhus, der brændte i 1992. Helt til højre rejsestalden der i 1935 måtte vige for Lodskroen.
Henriette Pagh
Jens Hecht
Familien Schou på verandaen