Browse Måned

marts 2019

Viseværterne

Onsdag d. 27. marts kl. 19.30

Igen får vi besøg af violinisten Søren Iversen, der ud over at arrangere sang og musik i det sønderjyske er mentor og vejleder for unge talenter ved Syddansk Musikkonservatorium. Der udleveres tekster til sangene. Alt i alt en munter blanding af viser, historier og gode melodier.

Entre 30 kr. Drikkevarer kan købes.

Broindvielse


I dag fik vi indviet vores “Vesterbro” med fuld musik og uddeling af Gl. Dansk og flødeboller.

Hans Leonardo spillede og Birger havde sørget for proviant.

Dejligt at flere trodsede kulden og blæsten og kom og deltog sammen med os. Martha og Sigga var dem der førte saksen.

Bagefter gik vi til Børnebissen og spiste nybagte boller og drak kaffe/the.

Tak til alle dem der kom

Bisserup Brandberedskab fik prisen for årets lokalrådsindsats

Yngve Christensen og Knud Vincent fra brandberedskabet var til stede ved prisuddelingen og tog imod prisen.

Kirsten Møldrup og Kurt Hejlesen har lavet en lille video som kan ses her:

Bisserup, den lille perle ved Holsteinborg Nor,
Ildsjæle i stimer der ved fiskerlejet her bor.
Mange stråtækte huse i idyllen sig her forputter.
ved brand er brandbilen fremme på 30 minutter.
Det faktum kan alle i det lille samfund skræmme
men Bisserup Brandberedskab på under 5 minutter er fremme.

Et beredskab af frivillige, hvor trygheden er kontrakten,
som har bevist sin kunnen, inden ilden får magten.
Og Bisserup har samlet ind – en brandbil har man fået,
og hele 15 mand i beredskabet, det er man nu nuet!
At passe på hinanden og hinandens værdier er devisen,
derfor får Bisserup Brandberedskab i dag Lokalrådsprisen!

På Landliv Slagelses vegne
Steen Andresen, fdm.

Borgermøde om naturparkprojekt

Slagelse Kommune inviterer til borgermøde om naturparkprojektet:
Onsdag d 13. marts fra kl 19.00-21.00 i Bisserup Forsamlingshus, Skafterupvej 184, 4243 Rude.
Her vil kommunens arbejdsgruppe præsentere naturparkprojektet og svare på spørgsmål fra salen.

Bagefter vil der være mulighed for at drøfte forskellige interesser og ideer.

Se mere her