Fernisering

med Erik Reinert, deltager i DR1-serien ’Danmarks bedste portrætmaler’
Hans malerier skildrer på smukkeste vis mennesket i bevægelse – på trods af maleriets naturlige fastfrysning. Det skaber et fantastisk øjebliksbillede. Vi ved ikke, hvor mennesket på maleriet er på vej hen eller hvor det kommer fra. Men det er heller ikke det vigtige for Erik Reinert. Det væsentlige for ham er den energi og glæde, der opstår i selve bevægelsen. Erik Reinert bor og maler tæt på havet og naturen, og det kommer tydeligt frem i hans malerier.
De mange besøgende fik gode snakke over de mange fine malerier. Kunstgruppen havde som altid haft travlt med at hænge billederne op, og forberede ferniseringen med smukt bord og glas med vin som man kunne hygge sig med-Alle lodder blev solgt og derefter udtrukket. Nr. 17 blev den heldige vinder.