Julecafe i Bisserup Forsamlingshus søndag d. 24. november kl 13-16

Årets julecafe byder  traditionen tro på hygge, boder, salg af hjemmelavet gløgg og varme æbleskiver i Bisserup Forsamlingshus..

Frank Guldagger underholder ved klaveret, så julestemningen er sikret. Der er boder med lokalt fremstillede julegaveideer og julepynt, såsom engle i forskellige materialer. Der er kurve og dekorationer i naturdesign hjemmelavede lys, børster fra Agersø . Ligeledes lækre småkager og marmelader, samt lune strikvarer til små og store. Iøvrigt findes en stand med sundhed på tuber og flasker, dog ikke lokalt fremstillet.

Bisserup Byting glæder sig til at byde velkommen til alle!