Ny rutchebane på legepladsen

Kære Bisseruppere!
Bytingets arbejdsudvalg har bevilliget penge til en ny rutschebane på legepladsen ved stranden, og den er blevet sat op i dag!
4 frivillige lagde arbejdskraft – og afstand til hinanden – til udskiftningen. Tusind tak for hjælpen!
Så nu kan der atter leges igennem på pladsen!
Opråb til alle voksne: Vi vil bede Jer om at benytte parkeringspladsen på Skafterupvej ved forsamlingshuset, når I skal til stranden og legepladsen. Den nye sti er fin at gå ad! Det er ikke sikkert at færdes for børn, når biler kører frem og tilbage ved legepladsen på Voldstien.
På arbejdsudvalgets vegne
Lone Langkilde