Strandrensning

Bisserup Byting har gennemført den årlige strandrensningsdag.
Arrangementet  sker i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Slagelse Kommune.

35 voksne, 10 børn og 4 hunde deltog i formiddagens strandrensning.
Vi samlede ca. 70 kg affald, heraf 350 cigaretskod og 75 flasker og dåser.
Vi spiste 120 pølser og 100 brød, drak 6 øl og en masse sodavand.
Bisserup forekom os mere affaldsfri i år end tidligere år. Jeg har en idé om at Børnebisserne må have været meget flittige til at samle affald og cigaretskod.


Der blev blandt de fremmødte talt om at denne årlige dag er en motiverende faktor for, at vi hver især tager en pose med til affald, når vi er ude at gå en tur. En enkelt deltager fortalte, at han samler affald op hver eneste dag, når han går tur med hunden. Han har i flere år tilbagevendende samlet op til 10 kg affald op på vejstykket mellem Bisserup og Holsteinsborg, men i år var der næsten ikke noget affald på strækningen. Det har de sidste tre år været, at det er byens to indfartsveje, der er mest affald på.


Foto Per Brimer og Bente Holmgren

Det er en god erfaring at mængden af affald bliver mindre, når vi er mange der kontinuerlig holder vores strand, vore gader og pladser rene. Fordi rene gader og strande animere til ikke at smide affald.
Dejligt vi er sammen om at holde Bisserup ren.

Kirsten Møldrup

Viseværterne

Onsdag d. 27. marts kl. 19.30

Igen får vi besøg af violinisten Søren Iversen, der ud over at arrangere sang og musik i det sønderjyske er mentor og vejleder for unge talenter ved Syddansk Musikkonservatorium. Der udleveres tekster til sangene. Alt i alt en munter blanding af viser, historier og gode melodier.

Entre 30 kr. Drikkevarer kan købes.

Broindvielse


I dag fik vi indviet vores “Vesterbro” med fuld musik og uddeling af Gl. Dansk og flødeboller.

Hans Leonardo spillede og Birger havde sørget for proviant.

Dejligt at flere trodsede kulden og blæsten og kom og deltog sammen med os. Martha og Sigga var dem der førte saksen.

Bagefter gik vi til Børnebissen og spiste nybagte boller og drak kaffe/the.

Tak til alle dem der kom

Bisserup Brandberedskab fik prisen for årets lokalrådsindsats

Yngve Christensen og Knud Vincent fra brandberedskabet var til stede ved prisuddelingen og tog imod prisen.

Kirsten Møldrup og Kurt Hejlesen har lavet en lille video som kan ses her:

Bisserup, den lille perle ved Holsteinborg Nor,
Ildsjæle i stimer der ved fiskerlejet her bor.
Mange stråtækte huse i idyllen sig her forputter.
ved brand er brandbilen fremme på 30 minutter.
Det faktum kan alle i det lille samfund skræmme
men Bisserup Brandberedskab på under 5 minutter er fremme.

Et beredskab af frivillige, hvor trygheden er kontrakten,
som har bevist sin kunnen, inden ilden får magten.
Og Bisserup har samlet ind – en brandbil har man fået,
og hele 15 mand i beredskabet, det er man nu nuet!
At passe på hinanden og hinandens værdier er devisen,
derfor får Bisserup Brandberedskab i dag Lokalrådsprisen!

På Landliv Slagelses vegne
Steen Andresen, fdm.

Borgermøde om naturparkprojekt

Slagelse Kommune inviterer til borgermøde om naturparkprojektet:
Onsdag d 13. marts fra kl 19.00-21.00 i Bisserup Forsamlingshus, Skafterupvej 184, 4243 Rude.
Her vil kommunens arbejdsgruppe præsentere naturparkprojektet og svare på spørgsmål fra salen.

Bagefter vil der være mulighed for at drøfte forskellige interesser og ideer.

Se mere her