Gennemse Forfatter

Lykke Jensen

Ordinær generalforsamling i Bisserup Byting

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Bisserup Byting

Den 11. november 2021 kl. 19 i Forsamlingshuset

Foreløbig dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Beretning
  4. Fremlæggelse af regnskab og budget
  5. Fremtidig virksomhed
  6. Indkomne forslag
  7. Nedsættelse af stemmeudvalg
  8. Valg af medlemmer til Bytingets arbejdsudvalg.
    På grund af sidste års aflyste generalforsamling er de nuværende medlemmer alle på valg som følger:
    På valg for 1 år:
    Andres Eskjær Jensen – genopstiller ikke
    Kirsten Møldrup – genopstiller
    Kirsten Simonsen – genopstiller ikke
    Alice Jelen – genopstiller
    På valg for 2 år:
    Jette Elverdam – genopstiller ikke
    Lillan Garby – genopstiller
    Lone Langkilde – genopstiller
    Ellen Margrethe Kyhn – genopstiller
  9. Valg af 2 revisorer + en revisorsuppleant
  10. Eventuelt

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen fremsendes til et af det nuværende arbejdsudvalgs medlemmer senest den 22.10. Medlemmernes mailadresser findes på bisserup.dk under bjælken Bytinget.

Bisserup vandværk foretager ny vandboring

Info om der i dag starter midlertidig aktivitet på det grønne areal mellem Skolebakken og skoven og syd for Holstienborgvej.
Det er Bisserup vandværk der har søgt om at lave en ny vandboring på dette sted, hvilket der er givet tilladelse til efter offenlige høring.
De 2 boringer vi i dag pumper vand op fra har fin vandkvalitet men den ældste boring er fra 1948 og den anden boring fra 1974, derfor er det rettidighed at lave en vandboring til fremtiden.
Vi håber at finde godt vand ca. 45 meter i undergrunden.
Planen er derfor;
Uge 40 (denne uge)
Torsdag: Udlægning af køreplader for borerig og grej, anstilling af boreriggen.
Fredag: Mobilisering af det sidste boregrej, borecontainer m.v. samt tilrigning af systemet og eventuelt påfyldning af vand i borecontaineren (hvis muligt).
Uge 41:
Mandag: Blanding af boremudder og nedboring af midlertidigt 24” (Ø600 mm) arbejdsrør til 5 meter under terræn.
Tirsdag: Opstart af borearbejde i de ”bløde” aflejringer ned til overside af kalken med 17-½” borebit (Ø450mm). Vi forventer ca. 30 meter til kalken.
Onsdag: Formentlig rammer vi kalken onsdag og sætter derefter det permanente Ø280 mm PVC-forerør ned og bagstøber dette.
Torsdag: Yderligere bagstøbning af forerør samt omrigning til lufthæveboring i kalken.
Fredag: Lufthæveboring i kalken i dimension 9-½” (Ø241 mm) til forventet fuld dybde på 40-45 meter under terræn.
Uge 42:
Mandag: Eventuelt bore færdigt i kalken til 40-45 m u.t. hvis fuld dybde ikke nås fredag.
Tirsdag: Renpumpning og indledende pumpetest for at bestemme boringens ydelse
Onsdag-torsdag: Demobilisering af borerig og grej samt oprydning efter arbejdet.
Herefter skal der så udføres et pumpeforsøg over minimum 24 timer + udtagning af prøve til analyse iht. kommunens tilladelse.
Ønskes yderlige oplysninger kan ske ved henvendelse til
Knud Vincents 20459798

BIS’koppen i Bisserup er med i opløbet til Landdistriktsprisen 2021

BIS’koppen i Bisserup er med i opløbet til Landdistriktsprisen sammen med 4 andre kandidater; en forening, et købmandspar, en virksomhed og en uddannelsesinstitution.
Foreningen BIS’koppen har rejst midler til både køb og renovering af landsbyens gamle missionshus, som nu har fået et nyt liv som landsbyens kulturhus. Huset blev indviet i efteråret 2020
og fungerer nu som et hus for fællesaktiviteter og som samlingssted for landsbyens beboere.
Det er Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen der, ud af 25 indsendte indstillinger, har
udvalgt finalefeltet. Dommerpanelet har udvalgt finalisterne ud fra følgende kriterier:
 Medvirker til at understøtte stærkere lokalsamfund.
 Medvirker til at øge velfærden, udvikle servicetilbud og styrke
aktiviteter i lokalsamfundet.
 Kan være til inspiration for andre lokalsamfund rundt om i
landet.
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek:
”Dommerpanelet har fortalt mig, at der er modtaget gode og spændende nomineringer til årets Landdistriktspris. Det vidner om, at der er mange, der hver dag knokler for at bevare og
udvikle deres lokalsamfund. Derfor ser jeg med både glæde og spænding frem til at afsløre og hædre vinderen på Landdistriktskonferencen 2021.”
De fem finalister er:
 Foreningen Jordforbindelsen
 Saltoftehus ved Birgitte Boserup
 Købmandsparret Anne og Kent Gregersen fra Haastrup
 Fjerritslev College
 BIS’koppen i Bisserup
Formand for dommerpanelet Finn Jorsal:
”Indstillingsfeltet har været rigtig stærkt i år, og mange af kandidaterne kunne være bland finalisterne. I år afspejler indstillingsfeltet, at det ikke kun er foreninger og ildsjæle, som står for udviklingen af landdistrikterne. Det er i stedet en fælles opgave, som kræver, at alle aktører arbejder for at udvikle landdistrikterne. Derfor glæder det udvalget, at dette afspejler sig i indstillingsfeltet med både nomineringer af ildsjæle, foreninger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Dommerpanelet har derfor haft en vanskelig, men spændende opgave med at finde den rigtige vinder af årets Landdistriktspris”

Foredrag i Torsdagsklubben

Torsdagsklubben får besøg af foredragholer Lars Ringholm  om  “Danmark i 1950’erne – mellem krig og velfærd”

Torsdag d. 30. september kl. 14-16

Alle er velkomne

 

o

Valgmøde i Bisserup Forsamlingshus mandag den 8. november kl. 19.00

I anledning af regions- og kommunalvalget tirsdag den 16. november,  vil Bisserup Forsamlingshus gerne arrangere Valgaften i Forsamlingshuset.

Mandag den 8. november kl. 19.00

Alle partierne fra Slagelse Kommune er inviteret med en repræsentant, som bedes holde en 5 minutters valgtale med følgende 3 spørgsmål:

  • Hvad kan Slagelse Kommune gøre for Bisserup?
  • Hvad kan Bisserup gøre for Slagelse Kommune?
  • Hvordan kan det politiske samarbejde i Slagelse Kommune udvikles positivt?

Derefter er der mulighed for spørgsmål.

Der er mulighed for køb af øl og vand

Jan Møldrup

Loppeladen på hjørnet af Skafterupvej og Bisserup Byvej åbner igen for aflevering.

Belært af mange års erfaring vil vi bede om, at man IKKE afleverer hårde hvidevarer, store tæpper, reolsystemer, store sofaer og VHS-bånd – MEN alle andre skægge, sjove, forunderlige og nyttige lopper tager vi med glæde imod.
Første åbningsdag bliver den 3. oktober kl. 11-13. Herefter vil der jævnligt være åbent på lørdage eller søndage – alle datoer kan ses i kalenderen på bisserup.dk.
Passer åbningstiderne dårligt kan man stadig kontakte arbejdsgruppen på 25565404, 21695553 eller 50332161