Her kan du donere “dit guld” til auktionen på sportspladsen

Husk, at du på en hyggelig og festlig måde kan støtte Bytingets arbejde, hvis du i dine gemmer har en ting, som du ikke selv bruger mere, men som andre måske kunne få glæde af. Du kan nemlig donere “dit guld” til auktionen på sportspladsen på lørdag, hvor vi står klar til at tage imod fra kl. 10-13.
Med håb om en sjov, hyggelig og givtig auktion
Bytingets loppeudvalg

På forhånd tak
Alice

Sommerfestauktion

Til auktionen ved sommerfesten på sportspladsen den 29. juli har vi brug for ting og sager, som vi kan bortauktionere til fordel for Bisserup Byting. 

Derfor: 

Hvis du i dine gemmer har en ting, som du har lyst til at donere – stor eller lille – så tager vi med glæde imod dit ”guld” på sportspladsen den 29. juli fra kl. 10 -13.  

Er du ikke selv hjemme på dagen, kender du måske nogen, der kan tage sagerne med for dig. 

På vegne af Bytingets arbejdsudvalg
Loppeudvalget

Yoga i Bisserup Forsamlingshus

Fra august 2023 tilbyder Rikke Knudsen yogatimer i Bisserup Forsamlingshus.

Holdene ligger om tirsdagen fra 17-18.30 og om onsdagen fra 9.30-11. 

Begge hold vil sigte på at styrke kroppen, balancere nervesystemet og ikke mindste booste velvære og bevægeglæde i godt selskab.

Vi vil kombinere klassiske yogastillinger med åndedrætsøvelser og bevægelsessekvenser med udgangspunkt i deltagernes præferencer og udfordringer på de respektive hold.

Forløbene kører på månedsbasis, og prisen er 120,- pr. gang, som betales samlet for forløbet.

De første forløb starter 22. og 23. august og kører i uge 34 og 35 og koster 240,- som betales ved tilmelding.

Herefter tages løbende imod tilmeldinger ved starten af måneden.

Du kan tilmelde dig på SMS til Rikke på: 29 86 75 69. Her er du også velkommen til at ringe eller skrive, hvis du vil høre mere om holdene, og om det er noget for dig.