Der var et rigtig flot fremmøde til den årlige affaldsindsamling
Det var solskin og de fremmødte var rigtig glade over at kunne være med.
I år var der igen en gruppe fra campingpladsen og en del sommerhusbeboere og så naturligvis en masse af os som bor i Bisserup hele året.
Alle kom tilbage og fortalte at Bisserup grundlæggende er rigtig pæn og ren. Jeg ved det skyldes at mange af os som går ture langs strand og i skov ofte har en pose og et par handsker med så vi samler affald op på turen.
Alligevel indsamlede vi omkring 70 kg affald.Danmarks Naturfredningsforening havde bedt os tælle noget af det vi stødte på undervejs.
Vi indsamlede således
- Take-away emballage: 19
- Mundbind: 11
- Flasker med pant 27
- Flasker uden pant: 30
Vi spiste 115 pølser og brød. 3 flasker ketchup, 2 flasker sennep, 2 flasker dressing, Drak 1 kasse øl og en masse sodavand
Den lokale afdeling af Danmarks naturfredningsforening havde igen i år givet et tilskud til forplejningen, resten blev betalt af arbejdsudvalgets budget.
Legepladsgruppen udbedrede legepladsen samtidig med indsamlingen, det var faktisk rigtig hyggeligt og de fik lavet et nyt flot gelænder til trappen, der blev beskåret buske og der blev samlet og opsat et nyt bænkesæt.
Tak til alle der bidrog. Tak til alle der samler op i det daglige Tak til alle der tager deres affald med hjem Kirsten Mødrup/Bytinget |