Gennemse Forfatter

Lykke Jensen

FÆLLESSPISNING I FORSAMLINGSHUSET

Fredag den 3. marts 2023 – kl. 18.30

Tilmeldingsseddel er i dag, onsdag, sat op i Brugsen på grønt- og frugtskabet’s endevæg, ind til kontoret, og tages ned igen på søndag d. 26.2. – kl. 12

HUSK: Service, bestik, glas, kop/krus tager I selv med.

Læs på tilmeldingstavlen, om der skal tages noget særligt service med.

VIDENSKABSFOREDRAG I BIS’KOPPEN TIRSDAG 28. FEBRUAR KL. 19.00

Hvad Grønlands indlandsis lærer os ved glaciolog Dorthe Dahl-Jensen
Hør om hvad boringer ned i Grønlands indlandsis fortæller os om klimaet, skovafbrænding, vulkanudbrud m.m. i historisk og forhistorisk tid. De dybeste boringer ned i mere end 100.000 år gammel is giver viden om hvor meget havspejlet vil stige i fremtiden. Læs mere om foredraget her https://ofn.au.dk/sted/
Der er offentlig og gratis adgang. Drikkevarer kan købes.

Nyt fra Udstillingsgruppen

Fernisering i Bisserup Forsamlingshus, 26. februar 2023 kl. 14-16

Klavs Holm, som er autodidakt tegner, udstiller i Forsamlingshuset

Klavs udtaler: ”Jeg tegner med blæk og farveblyant. Motivkredsen er meget varieret. Der

er dyr og menneskelige væsener, planter og landskaber, maskiner og huse. Tegning med de

tynde penne er tidskrævende og nogle af de udstillede tegninger har været månedsvis undervejs.

Den brune/sepiafarvede streg, som er gennemgående i tegningerne, skyldes min fascination af de

gamle mestre i Europa, navnlig Bruegel har været en inspiration. Jeg er uddannet i historie med

speciale i europæisk middelalder, det er måske en forklaring.”

Udstillingen fortsætter til 29. april.

Årsmøde i Bytinget

I år er der BISSERUP-BANKO på Bytingets årsmøde fredag den 24. februar kl. 18.30 i Bisserup Forsamlingshus.
Vi starter med Bytingets generalforsamling og går herefter videre med  BISSERUP-BANKO  og ALLE, der har deltaget i generalforsamlingen, er velkomne til at spille med. 

Listen af lokale erhvervsdrivende, der donerer gaver til bankospillet er lang STOR TAK til alle jer. Vi sørger for at nævne jeres virksomhed og takke jer, hver og en, under bankospillet.

En plade koster 20 kr. og du får tre plader for en halvtredser. Du kan betale med MobilePay eller med kontanter. Bytinget er vært denne aften med drikkevarer, chips, frugt og grønt.

Vi glæder os til at se dig til en festlig aften!
Bedste hilsner Bytingets arbejdsudvalg

Nye billeder i salen i BIS’koppen

Denne gang er det fotograf Peter Olsen, Rude, der udstiller. Kunstneren vil være til stede for en snak på lørdag den 28. januar mellem 10:30 og 13:00.
Der er endvidere Musikquiz med Frank Guldagger lørdag mellem 11:00 og 11:30

Årsmøde i Bytinget

Bytinget har indkaldt til årsmøde/generalforsamling i Bisserup Forsamlingshus den 24. februar kl. 18.30.
Har man forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, bedes disse sendt til et af arbejdsudvalgets medlemmer senest den 10. februar – mailadresser og telefonnumre kan ses på bisserup.dk
Efter generalforsamlingen er der bankospil
Arbejdsudvalget