Gennemse Forfatter

Lykke Jensen

VIDENSKABSFOREDRAG I BIS’KOPPEN TIRSDAG 18. APRIL KL. 19.00

Fremtidens RNA-medicin ved RNA-forskerne Mette Malle og Jørgen Kjems
De fleste af os har fået RNA-medicin i form af mRNA-vaccine mod covid-19, men RNA kan bruges medicinsk til meget mere end vacciner. Hør om den RNA-forskning der lige nu foregår som i fremtiden vil kunne lede til bedre behandling af en lang række sygdomme.
Læse mere om foredraget på https://ofn.au.dk/sted/.
Der er offentlig og gratis adgang. Drikkevarer kan købes.

VIDENSKABSFOREDRAG I BIS’KOPPEN TIRSDAG 28. MARTS KL. 19.00

Stjernernes vilde liv ved astrofysikerne Mia Sloth Lundkvist og Hans Kjeldsen
Når vi ser op på stjernehimlen, ser vi stjerner i alle livsstadier, fra nye stjerner der lige er blevet dannet i interstellare gasskyer til rester efter stjerner hvis liv er endt i en voldsom eksplosion. Fra fødsel til død gennemgår stjernerne forskellige udviklingsstadier – alt efter deres masse og deres ydre og indre forhold. Men fælles for alle stjerners livscyklus, er at de dannes af støv og gas der trækker sig sammen og udsender lys i millioner eller milliarder af år, for så at ende deres liv kaotisk som ustabile stjerner eller ultimativt som supernovaer der udslynger støv og gas og giver liv til nye stjerner.

VIDENSKABSFOREDRAG I BIS’KOPPEN TIRSDAG 21. MARTS KL. 19.00

Kaffe ved Aske Bosselmann, Anders Barfod og Kjeld Hermansen.
Hør tre forskere fortælle om kaffe – om kaffeplantens biologi, dens dyrkning og bearbejdning til den kaffe vi drikker, om bæredygtig kaffe, om den betydning klimaændringerne vil få for fremtidens kaffe og om sundhedsaspekterne ved at drikke kaffe. Læs mere om foredraget her https://ofn.au.dk/sted/.
Der er offentlig og gratis adgang. Drikkevarer kan købes.

Strandrensning

Bisserup Strand, by og skove

Søndag den 26.marts 2023 kl. 10.00 – 12.00

Vi mødes på Legepladsen på Voldstien

Bagefter er der pølser med brød, øl og vand

Arrangør: Bisserup Byting i samarbejde med

Danmarks naturfredningsforening og Slagelse Kommune

Generalforsamling i Bisserup Forsamlingshus

Den årlige generalforsamling finder sted torsdag d. 13. april kl. 19.00 i forsamlingshuset.

På den ordinære generalforsamling aflægges beretning om virksomheden i det forløbne år og regnskabet fremlægges til godkendelse. Dagsorden og regnskab hænges op i Brugsen den sidste uge af marts og forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest d. 5. april.

På valg er Jan Møldrup, Sally Breuch og Hans H. Jacobsen samt suppleanterne Søren Frederiksen og Erika Nielsen. Sally og Hans modtager ikke genvalg.

Bisserup Forsamlingshus er en andelsforening og for at have stemmeret på generalforsamlingen skal man være andelshaver. Andelsbevis kan erhverves hos Lisbeth Højgård tlf: 2040 1443 for 500 kr. Man får som andelshaver rabat på leje af forsamlingshuset og de 500 kr er tjent ind allerede efter 2 lejemål, så meld dig ind og kom til generalforsamlingen. Du er meget velkommen.

I forsamlingshuset foregår der mange ting udover at det blive udlejet til møder og fester. Torsdagsklubben inviterer ofte til interessante foredrag og kortspil, Bytinget afholder deres møder og forskellige aktiviteter her, der er yoga 3 gange om ugen og mange andre aktiviteter finder sted i de smukke lokaler. Der er fællessang, foredrag og koncerter. Næste koncert er fredag d. 31. marts kl. 19.00. Det bliver rigtig godt – så kom. Vi har altid kunst hængende på væggene og den næste fernisering finder sted søndag d. 30. april kl. 14–16.

Jacob Borello Carlsen.

 

VIDENSKABSFOREDRAG I BIS’KOPPEN TIRSDAG 7. MARTS KL. 19.00

Det er bare en virus ved overlæge Anders Fomsgaard
Virus er det mindste smitstof. Det er overalt, og det trænger ind i og udnytter levende celler til at formere sig. En del virus gør os syge. Hør om de vigtigste kendetegn for virus, og hør om hvordan virusforskerne må tænke for at bekæmpe dem. Læs mere om foredraget her https://ofn.au.dk/sted/.
Der er offentlig og gratis adgang. Drikkevarer kan købes.
Bemærk: Det er en opdateret udgave af foredraget som blev gennemført i marts 2020.