Torsdagsklubben

Kære medlemmer

Bestyrelsen ønsker alle et godt nytår.
Desværre er situationen omkring CORONA kun blevet mere kritisk, og myndighederne har endnu en gang strammet restriktionerne.
På denne baggrund aflyser bestyrelsen alle aktiviteter og arrangementer indtil videre.
Når det igen er muligt at mødes i større forsamlinger, vil bestyrelsen hurtigst muligt lave et program for Torsdagsklubbens kommende aktiviteter og arrangementer.De bedste hilsener
TORSDAGSKLUBBENS BESTYRELSE

Vintersolhvervsoptog aflyst

Som mange nok har læst i Bytingsbladet,var det meningen, at vi ville lave en alternativ vintersolhvervs aften i år.
Som anbefalingerne er for øjeblikket, ser vi os nødsaget til også at aflyse dette arrangement
I stedet anbefaler vi, at I alle sætter en masse lys ud ved vejen hvor I bor og måske går en tur med jer selv og jeres familie 🌟🕯🌟
Nu bliver dagene længere
Lad os sætte lys frem 🕯
Lad os håbe på lysere tider i det hele taget Lad os fortsætte med at passe på os selv og hinanden et stykke tid endnu, så skal det nok blive et godt og bedre 2021.
Glædelig jul  og godt nytår
På Bytingets arbejdsudvalgs vegne
Lone og Jette

BIS’koppens café må desværre midlertidigt lukke

Nogen af jer har formentlig allerede gennem medierne hørt om de nye COVID-19 restriktioner, som jo også omfatter Slagelse kommune og dermed BIS’koppens virksomhed.

Det er derfor med beklagelse vi må meddele, at vores cafe med øjeblikkelig virkning igen må lukke indtil videre. Hvornår den åbner igen ved vi i sagens natur ikke, men forhåbentlig varer det ikke så længe som sidste gang. Vi skal selvfølgelig nok holde jer informeret om, hvornår det sker.

Lad os her benytte lejligheden til at takke alle cafeværter for jeres store arbejde og fleksibilitet. Vi håber I er klar til at tage fat igen, når restriktionerne hæves.

Og så lidt positivt: Hvad der derimod kan forsætte i BIS’koppen, er diverse små aktiviteter/forsamlinger, som f.eks. strik, så længe der deltager maks. 10 personer og man overholder de nødvendige COVID-19 forholdsregler.

På trods af de nye restriktioner håber vi, at I alle må få en Glædelig Jul og komme sunde og raske ind i det nye år.

BIS’koppens bestyrelse

TILMELDING TIL JULEAFTENSGUDSTJENESTER

Pga. corona restriktionerne kræves der i år tilmelding til dette års gudstjenester juleaften i Holsteinborg Kirke.
Tilmelding kan ske hver dag mellem 1. og 20. december kl. 16.00-18.00 til flg.:  Berit Laustsen tlf. 30 32 53 81 for Holsteinborg Kirke, 24/12 kl. 12.45 og 15.15

Venlig hilsen
Berit Laustsen

Juleklip i BIS’koppen

Har du lyst til at lære at lave julestjerner til dine vinduer, afholder jeg en klippe/klistredag i BIS’koppen. Vi laver stjerner til jeres egne og til BIS’koppens vinduer (håber jeg)
Workshoppen er tirsdag den 1/12 kl 14-17.


Altså i caféens åbningstid, så der også er mulighed for kaffe og kage hygge.
Medbring selv lim og saks samt bånd eller tråd til ophængning.
Jeg sørger for forskelligt papir til stjernerne.
Det koster 30kr at deltage.
Har du lyst til til at lave andre former for juleklip, så medbring gerne det du skal bruge.
Lad os få en hyggelig juleklippeeftermiddag sammen-
Jette Elverdam

 

Ny aktivitet i BIS’koppen

Måske vil du gerne genoptage din gamle tradition med at skrive julebreve til venner rundt omkring i landet. Måske er der fotos der skal i album. Måske vil du i gang med at skrive din livshistorie, eller noget helt fjerde. Det kan være svært at tage sig sammen. Det er måske lidt ensomt at sidde med det selv. Fra i morgen og så ellers alle tirsdage og onsdage 10-13 vil der være mulighed for at sidde sammen og arbejde med egne projekter. Vi starter i Hestestalden i Biskoppen og hvis vi bliver flere end hestestalden rummer i coronatiden, så rykker vi over i cafeen.
Vi forestiller os, at der er arbejdsro. Vi kan evt. beslutte os for en fælles kaffepause. Måske vil nogen have en lille klapsammen mad med. Vi udvikler samværet hen ad vejen.
Det eneste krav for at kunne deltage er, at man er medlem af Biskoppen.
Venlig hilsen Helle Mylund og Lise Rud

Torsdagsklubbens julefrokost aflyst

Vi er meget kede af, at vi ikke kan mødes på grund af corona.
Bestyrelsen har besluttet at vores julefrokost torsdag den 3. december 2020 bliver aflyst.
Aktiviteterne – It, gymnastik, stolegymnastik og bridge – vil forsætte 2021. De enkelte holdledere vil indrette holdene, så de overholder myndighedernes restriktioner.

I er velkommen til at kontakte bestyrelsen, hvis I har spørgsmål.
Bestyrelsen ønsker alle en god jul og godt nytår med ønsket om, at Covid-19 vil kunne begrænses, så vi igen kan være sammen og hygge os i Torsdagsklubben.

Strikkecafe i BIS’koppen

Torsdag aften d. 5. november kl 19-21 er der igen strikkecafe i Hestestalden/BIS’koppen.
Hvis vi bliver over 10 personer, deler vi os op, så nogen sidder i Hestestalden og nogen i Cafeen.
Vi passer på hinanden og holder afstand.💕
Kom gerne, også hvis du har brug for hjælp til noget strikning, hækling eller syning. Vi bytter også garnrester. 🧶🧵
Det koster 20kr for kaffe/te m. brød. (+ medlemskab af BIS’koppen).
Hjerteligt velkommen!

Generalforsamling i BIS’koppen

Kære medlemmer
Den seneste skærpelse af retningslinjerne til forebyggelse af Corona smitte har naturligvis foranlediget bestyrelsen til at overveje at udskyde generalforsamlingen endnu engang, men bestyrelsen har henset den megen aktivitet, der har været omkring BIS’koppen i forbindelse med renoveringen af bygningen fundet det nødvendigt at gennemføre den.
Derfor indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i foreningen BIS’koppen, der afholdes 21. november kl. 1100 i BIS’koppen. Dagsorden ifølge vedtægterne. Da det er mere end 1½ år siden sidste generalforsamling vil hele bestyrelsen være på valg.
I modsætning til hvad der  er nævnt i vedtægterne kan forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen fremsendes senest indtil 7. november 2020.
Bestyrelsen vil naturligvis sørge for at alle retningslinjerne til forebyggelse af Corona smitte overholdes under generalforsamlingen. Dette betyder bl.a.:

  • At siddepladserne vil være arrangeret i rækker, så alle har ansigtet i samme retning.
  • At der skal bæres mundbind, når man ikke sidder ned.

For at kunne overholde retningslinjerne for hvor mange personer, der må være i et givet lokale, bedes de medlemmer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, tilmelde sig ved enten at besvare denne mail eller ringe til undertegnede SENEST tirsdag 3. november 2020.

Årsagen til den korte tidsfrist er, at bestyrelsen i givet fald skal have fundet alternative lokaler til afholdelsen.
På grund af Corona kan BIS’koppen desværre ikke servere kaffe og kage.
Bestyrelsen skal anmode om, at man ikke møder op uden at have tilmeldt sig.

Bestyrelsen håber på jeres forståelse for, at generalforsamlingen må gennemføres på denne måde.

På bestyrelsen vegne
Kim Marker